6 tips til at finde billig overnatning på din rejse

Ofte en det overnatningen på ens ferie der er en af de dyreste poster. Men msn skal jo have et sted at bo mens man er væk. Heldigvis er der flere forskellige måder hvor på man kan finde billig overnatning når man er ude og rejse.

Vælg hostel i stedet for hotel

For nogle er bare tanken om et hostel helt forfærdeligt. Men inden du går helt i baglås, så skal du vide at et hostel ikke er lig med fælles sovesal med 20 andre. Der findes mange hostel hjemmesider som tilbyder overnatninger på hostels som har værelser til bare to personer. Ja tit kan man endda både få med køleskab og AC. Så man behøver ikke at gå helt ned på kvaliteten ved at bytte sine hotelovernatninger ud med et hostel, men det hjælper tit på feriens budget.

Airbnb dig igennem din ferie

Det varierer fra by til by hvor meget der er at spare ved at vælge Airbnb frem for et hotel. Men nogle gange er det også andet end blot selve prisen pr overnatningen der har betydning. For eksempel er det væsentlig nemmere at lave mad selv når man lejer en lejlighed. Derfor kan det være mere overskueligt at holde ens madbudget nede på et fornuftigt niveau, når man har mulighed for selv at lave lidt, også selvom man kun får det gjort til morgenmaden.

Nyd gavn af bookings sidernes konkurrence

Du kan med fordel holde øje med det samme hotel på flere forskellige hjemmesider. Det varierer nemlig hvilke typer aftaler de hver især har med hotellerne og derfor kan der godt være forskel på den pris de kan få. Et lille ekstra fif i denne forbindelse er at slette ens cookies, så man undgår at ens interesse på hotellet opfanges og prisen derefter blot stiger.

Udnyt dine kontakter

Dette råd kræver en vis frimodighed. Men nogle gange kan det godt komme en til gavn at man stadig er venner med alle mulige man har mødt gennem livet. Hvorfor ikke skrive til en bekendt og høre om man eventuel må besøge dem en dag eller to nu man er i området. Selvom det er grænseoverskridende, kan det give en helt unik ferie med oplevelser man ellers aldrig havde fået

Bookingsidernes egne rabatordninger

Er man lidt vaks vil man kunne se at flere bookingsider har forskellige måder at give deres kunder rabat på. Ved nogle bliver nye kunder belønnet med en voucher ved deres første eller anden booking. Andre tilbyder nogle rabatter som belønning til deres loyale kunder, det kan for eksempel være ved hjælp af optjente point. 

Dealhjemmesiderne

Der findes også rigtig mange hjemmesider der udelukkende samler forskellige gode tilbud. Sansynligvis har du hørt om dem, men det er ikke sikkert at du har overvejet dem i forhold til når du tager på ferie. Men det er sådan at nogle af disse hjemmesider primært fokuserer på rejserelaterede tilbud, mens andre har en sektion med sådanne tilbud. Derfor vil man her nogle gange være rigtig heldig og få gode hoteller til en billig pris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *